Tak til alle deltagere i Sikkerhedstjek!

Oprettet d.

På trods af lidt udfordinger rent vejrmæssigt, var det er stort fremmøde, da "Sikkerhedstjek af din MC" løb af stablen lørdag d. 27/6.



Mange ønskede at få undersøgt om deres motorcykel var i korrekt sikkerhedsmæssig stand inden ferieturen.

Generelt var for lavt dæktryk den hyppigste fejl, faktisk var det gældende for over 80% de motorcykler vi havde igennem, men også mere alvorlige fejl, som defekte stoplyskontakter, nedslidte bremseskiver og klodser, samt defekte kronrørslejer, var også at finde. Alle alvorlige fejl, som kan påvirke trafiksikkerheden- og væsentligst - motorcykelejeren's sikkerhed negativt.
 
Vi havde også mange som kørte rundt på voldsomt nedslidte dæk, noget som både kan skyldes, at dækkende burde have været skiftet pga. slid, men oftere pga. det manglende dæktryk. For lavt dæktryk ødelægger simpelthen mønsteret i dækket og får dækmønsteret til at "rejse sig".
Det resulterer i ujævn kørsel med mange vibrationer, forlænget bremselængde og, at din affjedring bliver sendt på overarbejde.
 
På bagrung af dette havde vi fornemmelsen af at alle deltagende var tilfredse og måske lidt overraskede, men vi er glade for, at vi har kunne bidraget til at højne sikkerheden for lille del af de danske motorcykelister.
 
Nedenstående har vi lavet et lille galleri med billeder fra dagen. Igen vil vi meget gerne takke alle som deltog og vi håber at se endnu flere, næste gang vi gentager vores indsats for din sikkerhedsskyld.