Ny Yamaha MT-03 i 2020!

Oprettet d.

 

Den nye MT-03: Dark Lightning 

Takket være den sofistikerede motor, de lette køreegenskaber og True Naked-looket er den nye MT-03 helt på niveau med det karakteristiske MT-design.
Med det nye radikale look og den nye følelse i kombination med en 2-cylindret motor, som betragtes som den bedste i klassen, samt topmoderne affjedring for præcis håndtering og enestående smidighed er den nye MT-03 den ultimative opgraderingsmodel for kørere, som glæder sig til at blive en del af MT-familien - og så er den en af de mest attraktive motorcykler for både mandlige og kvindelige kørere, som er på udkig efter deres første maskine i fuld størrelse.


Det aggressive nye MT-design 

MT-09 har føjet et radikalt og dynamisk look til gaderne i Europa. Med et "naked" bodywork og designet med det fremskudte tyngdepunkt samt det spændende lineære moment og enestående smidighed blev den første Yamaha Hyper Naked en øjeblikkelig succes, og det viste sig at være starten på en helt ny bevægelse. 

Den blev designet med udgangspunkt i det nye sporty DNA, som har gjort dens 3-cylindrede 847cc slægtning til en af de bedst sælgende Yamaha-modeller nogensinde, og den nye MT-03's aggressive nye design forstærker dens ikoniske MT-look.

 

Dynamisk og nyt design med fremskudt tyngdepunkt

Med et unikt design, som byder på et "tæt pakket" look rundt om motoren, fremviser Yamahas MT-modeller kraftfulde og aggressive egenskaber, som gør, at de adskiller sig fra andre modeller. Designet med det fremskudte tyngdepunkt er taget et skridt videre på den nye model med det nye dæksel til den brede 14 liters brændstoftank og det lette luftindtag, som styrker det stærke tilhørsforhold til serien. 

 

Dobbelte skrå positionslys; LED-forlygter

2020-modellen af MT-03 er mere MT end nogensinde takket være den nye og aggressive front med dobbelte skrå positionslys, som formidler et aggressivt look og understreger den rene MT-DNA, der flyder i maskinens årer.
Mens de nye dobbelte skrå positionslys er det primære fokus for al opmærksomhed, samtidig med at de giver den nye MT-03 en dramatisk og truende fremtoning, er de små, men kraftfulde LED-forlygter placeret centralt og diskret under frontkåben. Med sin klare lysstråle giver det minimalistiske design den nye model et unikt og karismatisk look, der forstærker motorcyklens dristige og futuristiske stil.
Slanke og lette nye LED-blinklys komplementerer positionslysene og forlygterne perfekt og integreres godt med MT-03's nye aggressive stil.

 

Sofistikeret 2-cylindret 321cc motor

Hjertet i denne næste generations Hyper Naked en af de mest sofistikerede motorer i klassen med en afbalanceret konfiguration med 2 cylindere, der giver en meget mere jævn følelse ved lavere omdrejningstal i forhold til nogle modeller med 1 cylinder.

De højteknologiske indvendige komponenter omfatter kemisk forstærkede plejlstænger og lette, varmebestandige og smedede stempler, hvis lave frem- og tilbagegående vægt reducerer vibrationer og forbedrer gasresponsen. DiASil-cylinderne i 100% aluminium byder på fremragende varmespredning og reducerer tabet af hestekræfter.

 

Ny 37 mm upside-down-gaffel

En af de vigtigste tekniske opgraderinger til 2020 er monteringen af en ny højt specificeret "upside down"-gaffel, der giver forbedrede køreegenskaber under opbremsning, acceleration og kørsel i sving, og dermed er den nye MT-03 en af de stærkeste og mest spændende aktører i A2-klassen. Med guldfarvede udvendige rør og 37 mm indvendige rør giver den nye gaffel - sammen med den aggressive nye frontkåbe og de dobbelte positionslys - denne lette førsteklasses motorcykel samme fremtræden og format som en MT med meget større kapacitet.

 

Lang svingarm med nye støddæmperindstillinger

Yamaha introducerede den udvidede svingarm på sin YZF-R1 Supersport-maskine, og den samme teknologi bruges med godt resultat på den nye MT-03. Den 573 mm lange asymmetriske svingarm drejer tættere på maskinens midte og reducerer forskellen i motorcyklens vinkel i forhold til vejens overflade, og der opnås derved en høj grad af kontrol under opbremsning, sving og acceleration. Støddæmperens reviderede forbelastnings- og dæmpningsindstillinger og den stive bagfjeder forbedrer yderligere motorcyklens overordnede køreegenskaber.

 

Let og diamantformet stel

MT-03's lette stålrørsstel af diamanttypen er konstrueret til at give en optimal stivhedsbalance, hvilket bidrager til motorcyklens smidige køreegenskaber og lette fornemmelse. Ved at montere motoren som en belastningskomponent kan Yamahas designere holde vægten på et minimum, og med monteringen af den nye 37 mm "upside-down"-gaffel samt den opgraderede bagaffjedring er 2020-modellen bygget til at levere den mest spændende og sporty kørsel.

 

Ergonomisk kørestilling

Monteringen af en ny og bred brændstoftank og revideret bodywork har gjort det muligt for Yamahas designere at opnå den optimale kørestilling, som giver MT-03-kørere mulighed for at opleve det højeste niveau af komfort og kontrol i forskellige situationer. Den slanke midtersektion giver køreren mulighed for at holde sin krop tættere på motorcyklen, og den lave sædehøjde samt det højt monterede styr og en kompakt ramme sikrer en naturlig og ergonomisk kørestilling, der skaber en særlig følelse af harmoni mellem kører og maskine.

 

Nye og højteknologiske LCD-instrumenter

Den næste generations MT-03 drager også fordel af nye og højteknologiske instrumenter, som understreger den følelse af kvalitet, der karakteriserer denne lette Hyper Naked. Det topmoderne instrumentpanel indeholder et negativt LCD-display, hvor alle data vises i hvidt på en sort baggrund, og det nye attraktive og multifunktionelle design er også nemmere at betjene. 

 

Den karakteristiske MT-series look og finish i høj kvalitet

Med det nye dramatiske udseende, nydesignet fremskudt bodywork og ny 37 mm "upside down"-gaffel har MT-03 samme look og følelse som Yamahas MT-modeller med større kapacitet. Fra den aggressive front med dobbelte forlygter til LCD-instrumenterne, LED-blinklysene og den øverste gaffelbro i støbt aluminium er denne dynamiske og lette maskine fyldt med førsteklasses funktioner og avanceret Yamaha-teknologi, hvilket gør den til en af de mest sofistikerede modeller i A2-kategorien. 

Nøglekomponenter for MT-03
Det aggressive nye MT-design
Dobbelte skrå positionslys; LED-forlygter
Sofistikeret 2-cylindret 321cc motor
Ny 37 mm upside-down-gaffel
Lang svingarm med nye støddæmperindstillinger
Let stel af diamanttypen
Ergonomisk kørestilling
Høj kvalitet med både samme look og samme fornemmelse som en stor motorcykel
Nye og højteknologiske LCD-instrumenter
Nye og lette LED-blinklys

 

Pris og tilgængelighed 

MT-03 vil være ude hos Yamaha-forhandlerne i starten af december 2019. 

 

Farver 

MT-03 vil være tilgængelig i Ice Fluo, Icon Blue og Midnight Black.