Yamaha Tricity 300 - kør MC på bil-kørekort!

Oprettet d.

There Is Greater Joy Yet to Come

Som allerede annonceret d. 10. oktober, så deltager Yamaha Motor i det 46. Tokyo Motor Show i 2019 (Arrangør: Japan Automobile Manufacturers Association, Inc.) under temaet "There Is Greater Joy Yet to Come - ART for Human Possibilities."

Ud over de annoncerede fire verdenspremieremodeller og to japanske premieremodeller — præsenterer Yamaha Motor nu også to helt nye verdenspremieremodeller, Tricity 300- og MW-Vision-konceptet, der begge er udstyret med Yamahas LMW-teknologi (Leaning Multi-Wheel). 

Præsentationen af disse to nye modeller afrunder fremvisningen af de 18 modeller, der udstilles på Yamahas stand, og som inkluderer motorcykler, LMW (Leaning Multi-Wheel), elkøretøjer til daglig bykørsel, cykler med hjælpe-elmotor og et ubemandet autonomt køretøj.

 

Ny 3-hjulet model fra Yamaha sætter fokus på det eftertragtede Urban Mobility-segment
Yamaha er et af de førende navne inden for 3-hjulet motorcykelteknologi, og virksomheden er nu klar til at genopfriske Urban Mobility-segmentet med den nye Tricity 300, en førsteklasses multi-wheel-model, der byder på et friskt nyt udseende til denne vigtige del af det europæiske marked.

Med udgangspunkt i den grundlæggende viden Yamahas designere har opnået gennem udviklingen og produktionen af LMW (Leaning Multi-Wheel)-modellerne, Tricity 125 og NIKEN, har de kunnet skabe en trendy, moderne og dynamisk 3-hjulet scooter, der henvender sig til den øverste del af markedet. Pga. det nære slægtskab til 3CT-prototypen, der tiltrak sig stor opmærksomhed, da den første gang blev vist frem i 2018, er Tricity 300 klar til at gøre et stort indtryk i 2020 med de bedste specifikationer i sin klasse, konkurrencedygtig pris og uovertrufne kvalitet.

 

Tricity 300: Nem at håndtere og tilgængelig for kørere med kategori B-kørekort*
Denne nye 3-hjulede Urban Mobility-scooter er udstyret med en "BLUE CORE"-motor samt en modelspecifik LMW-styreforbindelse. Tricity 300s LMW-forhjul giver en naturlig og tillidsvækkende personlighed i kurver og det eminente vejgreb, som de to forhjul leverer, forstærker fornemmelsen af stabilitet — selv på våde og glatte overflader.

Tricity 300 er også udstyret med Tilt-lock Assist-systemet, som er en velkommen bekvemmelighed, når maskinen er standset, skubbes eller manøvreres baglæns ind og ud af parkeringspladser.

En af nøgleegenskaberne ved den nye Tricity 300 er, at den kan køres af kunder med et kategori "B"-kørekort* - og det gør den til en af de mest tilgængelige Urban Mobility-modeller fra Yamaha med større kapacitet og et potentiale for at kunne appellere til et helt nyt publikum.

Med sit smarte design er Tricity 300 rettet direkte mod den øverste del af Urban Mobility-segmentet. I modsætning til mange af de andre multi-wheel-modeller på markedet, så forventer Yamaha, at den største efterspørgsel vil komme fra stil- og tech-bevidste mandlige pendlere i byerne, der søger et innovativt, lettilgængeligt og praktisk alternativ til bilen.

 

Farver
Tricity 300 vil være tilgængelig i Tech Kamo, Nimbus Grey og Matt Grey.

 

Nærmere oplysninger om den nye Tricity 300 vil blive annonceret ved EICMA-showet i Milano i Italien den 4. november kl. 11.30 CET.