Reception - 40 års jubilæum.

Oprettet d.

Reception - 40 års jubilæum.

 

Reception - 40 års Jubilæum

I anledning af, at vores trofaste og dedikerede medarbejder, mekaniker Steen Frimann har været ansat hos Bruun-Larsen Motorcykler i 40 år, vil det glæde os, at se kunder, samarbejdspartnere, kolleger og venner til reception hos:

 

Bruun-Larsen Motorcykler på Billedskærervej 18, 5230 Odense M

fredag d. 1 oktober fra kl. 12.00-16.00.

 

Steen blev ansat som mekaniker d. 1. april 1977. Dengang lå virksomheden på Vesterbro 29 i Odense og var lige flyttet adresse dertil. Steen blev ansat efter en uddannelse som bilmekaniker på det, efter tiden, moderne MC værksted i hjertet af Odense.

Steen har lige siden været en fast del af Bruun-Larsen Motorcykler, dog kun med en kort afstikker i tre år for at prøve livet som produktionsarbejder. Steen vendte tilbage, da manglen på hans arbejdskraft og store viden blev for stor og Per Bruun-Larsen måtte headhunte ham retur til firmaet.

De seneste mange år har Steen fungeret som værkfører og vi har med sindsro kunne ligge enhver opgave i hænderne på ham, med vished om at den blev løst – hurtigt og effektivt!

 

Steen har over tid udviklet sig til at blive en af Danmarks bedste mekanikere og er meget respekteret i branchen. Ikke mindst på grund af sin store viden, dygtighed og erfaring. En erfaring som vores kunder, kollegaer og Fyns Politi har nydt godt af, når han ofte bliver spurgt til råds og deres motorcykler serviceret.

 

Steen har i sin karriere arbejdet for tre generationer af Bruun-Larsen familien, først Bent og Else Bruun-Larsen, dernæst Per og Kirsten Bruun-Larsen og senest for Pernille Bruun-Larsen. Faktisk er Steen ikke blot en medarbejder, men anses for at være en del af familien.

 

Vi håber at I vil komme og fejre denne specielle dag sammen med Steen og os.

 

Bruun-Larsen Motorcykler vil være vært med lidt godt til ganen og lidt at slukke tørsten med.

 

Med venlig hilsen

Pernille Bruun-Larsen & Kim Mikkelmann